2011

Unghundekonkurrence Marts 2011.

Der blev afholdt unghunde konkurrence i PH-Svendborg, Jeg var med hele dagen. Dagen begyndte kl. 6:45 med morgenmad, hvor dommere, figuranter og hjælper blev sat ind i det der skulle ske.

Så begyndte dagen, jeg kørte med ud til øvelse 9, som var rundering med en død-genstand og en figurant.

Efter øvelse 9 skulle de lave øvelse 10, som var ”stop”.

Jeg fulgte en af dommerne på højre begrænsning af runderingsbanen. Han gav mig så mange gode råd og fortalte og fortalte. Han svarede også på mine spørgsmål, som jeg sagtens kunne stille imens der var hundefører på banen.. Det var super godt at se den færdige øvelse, mærke spændingen ved hundeføren (selvom der selvfølgelig var nogle der var helt cool). Jeg snakkede med hundeførerne efter øvelserne, de var også søde at snakke med. De fortalte gerne om hvordan det var gået i de andre øvelser de havde været ved.

Da det var slut ude i skoven, kørte vi tilbage til Skårupøre, hvor jeg gik ned på pladsen for at se de øvelser der var der. Der var spring (øvelse 4), afdækning (øvelse 5), fri ved cykel (øvelse 6 (som jeg ikke rigtig så)) også stop med stokkeslag (øvelse 11). Det var også super at se, for selvom man bare sad og så det, fik man også en masse ud af det.

Jeg vil også lige sige at kantinen var super, det fungerede bare. Super sandwich til en super pris. Det hele var til priser som sådan en studerende som mig kunne følge med..

Til sidst vil jeg sige at jeg er ked af at der ikke var flere hundefolk fra klubben, for at kigge på. For man får bare så meget ud af det. Man vil ikke tro det, men det gør man virkelig. Det var super fedt at bruge en hel dag på at se på og vejret var jo også med til at det ikke gjorde noget at være ude.

Jeg takker for at jeg måtte være med til at opleve sådan et super arrangement, det er da et stort arbejde. Og tak for at jeg måtte stå ved en øvelse og bare følge med. Super oplevelse, man bliver helt bid af det. Man får en fornemmelse i kroppen at man bare selv vil prøve at stå i den situation som hundeførerne, en dag (måske)..

Jeg ser frem til den 10. april, og opfordre hundefolk til at komme ud og se nogle øvelser, I vil ikke fortryde det.

Nete Bolander







Så er der billeder fra en kæmpe god dag med hele 16 hunde til konkurrence i vores lille klub i Svendborg PH